Form 8 / Moderne klassiker

Smukke, gamle huse og lejligheder bliver sat i stand i disse år, og mange er tro mod det oprindelige, men ønsker et moderne, nordisk og stilrent tvist. Det er baggrunden for Multiforms nye køkkenklassiker, Form 8. Den nye køkkenmodel er en fortolkning af landkøkkenet i et moderne udtryk, som passer ind i de mange boliger, der har fokus på det nordiske formsprog og rene stil.

Form 8 / Case Odense

Form 8 er forbundet med en nordisk enkelhed, der taler i oplagt forlængelse af den totalrenoverede murermestervilla fra 1923. Her er de indrammede skuffer fra Form 8 med til at føre fortidens klassiske dyder med stuklofter, sildebensparketgulv og paneler op i et nutidigt udtryk. Det hele balancerer perfekt og fremstår stadig eksklusivt – ikke mindst pga. den smukke marmorplade, der lige­ledes binder fortid sammen med nutid.

AFGØRENDE FORSKELLE

Skal overfladen males, er det vigtigt at finde den helt rigtige farve. Vi er i gennemsnit i stand til at se 10 mio. forskellige farver. I Multiform er der ingen begrænsninger – heller ikke når det gælder farve. Vi tilbyder alle de farver, som de to mest udbredte farvesystemer inden for malede flader stiller til rådighed (RAL- og NSC-systemet). Dermed kan vi sikre, at dit køkken får præcis den farve, dit køkken skal have.

Vi afslutter enhver over­flade med klar, vandbaseret lak. Det er med til at holde overfladerne – naturlige eller malede – smukke i mange år uden at belaste miljøet.

“Et køkken handler ikke kun om praktik og funktionalitet. Det handler også om daglig nydelse.”

Carsten Michelsen, Designer

Form 8 / Specifikationer

Om Form 8 /

Med Form 8 redefinerer vi det nordiske landkøkken og forener landidyl med eksklusivitet.

Materialer /

Form 8 finér: 60 mm massive rammer i eg med fyldning. Kvartskåret eg eller farvet eg.
Form 8 malet: MDF plader med udfræsning. Fås i alle farver.

Design /

Multiform, 2022