Aina og Jan bor i The Old Yard helt ude på kajkanten i Aalborg. Den gamle maskinhal med den unikke beliggenhed er blevet nænsomt renoveret, og The Old Yard står nu som et af de mest eksklusive boligbyggerier på havnefronten i Aalborg. Bygningen er oprindeligt tegnet af Kgl. Bygningsinspektør, Einar Packness, for Stuhrs Maskin- og Skibsbyggeri i 1918 og fragmenter af bygningens historie er smukt bevaret.

Industrielle elementer er bevaret under den nænsomme restaurering af The Old Yard

De historiske detaljer er bevaret i The Old Yard

Når man træder ind i Aina og Jans bolig står bygningens industrielle historie helt klart.

En vigtig del af boligens charme hænger sammen med, at arkitekterne har valgt at bibeholde det buede loft og de store, maritime wirer, der altid har været en del af bygningens konstruktion.

Industrielle detaljer i The Old Yard i Aalborg
Lejligheden i The Old Yard er indrettet med et hvidt Form 6 køkken fra Multiform

Køkkenet er designet af Jannie Kjær, der er indehaver af Multiform i Aalborg og har mange års erfaring med indretning og design af smukke hjem.

”Et Multiform køkken er lavet efter mål til den enkelte kunde, og vi fik virkelig brug for snedkerhåndværket i The Old Yard, da der går en stor wire tværs gennem køkkenet og et skab. Køkkenet er bogstavelig talt bygget efter bygningen,” forklarer Jannie Kjær.

De buede lofter i The Old Yard er bevaret

En køkkenklassiker

Familien valgte et hvidt Form 6 køkken. En køkkenklassiker, som Aina havde haft i sin tidligere bolig.

”Multiform laver klassiske køkkener, som er bygget til at holde i generationer, og jeg oplever ofte, at når en familie har haft en af vores køkkenklassikere, så vender de tilbage for at få det samme køkken, når de skifter bolig,” siger Jannie Kjær.

Jannie Kjær fortsætter: ”Når jeg bliver bedt om at rådgive om nyt køkken, så kigger jeg på hele hjemmet, fordi det er så vigtigt, at der er sammenhæng og harmoni mellem rum og indretning. I boligen i The Old Yard passer det hvide køkken perfekt med den kitfarvede væg, de mørke møbler og de brede egeplanker, som giver hygge i boligen.”

Sammenhæng mellem rum og indretning

Med liebhaverboligen i The Old Yard har Aina og Jan også fået en historisk beliggenhed i Aalborg. Efter sigende blev ejendommen for 100 år siden opført præcis her, fordi man herfra fik den bedste udsigt af fjorden i sejlretning mod både Hals og Nibe. Man slog ganske enkelt to streger i begge sejlretninger, og der hvor de to streger krydsede hinanden, der opførte man Værftshallen.