Butikker / Aalborg

Multiform – Crafted For Connoisseurs

Velkommen til en verden af skræddersyede designløsninger. I ethvert Multiform design, hvor håndværk møder passion, er hver eneste detalje og element nøje udvalgt for deres æstetiske udtryk, funktionalitet og holdbarhed. Vi skaber unikke løsninger, der passer nøjagtigt til din stil og behov.

 

Hos Multiform Aalborg bliver du rådgivet af passionerede indretningsarkitekter, som hjælper dig med at skabe smukke og funktionelle leve rum, hvor æstetik, praktik og holdbarhed er i perfekt balance.
Book et designmøde og få en uforpligtende snak.

 

Bådehavnsvej 11B
9000 Aalborg

Tel: 5364 2023
jk@multiformaalborg.dk

ÅBNINGSTIDER /

Mandag lukket

Tirsdag – fredag
11.00 – 17.00

Lørdag
10.00 – 13.00

Book møde

Få mere at vide om vores minimalistiske køkkener, og bliv inspireret af en faguddannet arkitekt

Drømmer du om nyt køkken, snedkerkøkken, bad eller garderobe? Og skal designet være tidløst, mens kvaliteten skal være kompromisløs? Hos Multiform Aalborg nær Hjørring og Frederikshavn er vi klar til at byde inden for i vores showroom på Vestre Bådehavn i Aalborg, Nordjylland. Her vil vi inspirere dig inden for smukke og klassiske snedkerkøkkener i eksklusiv udførelse. Du kan forvente at få en grundig og kvalificeret rådgivning.

Ikke to køkkener er ens hos Multiform. Vi laver køkkener, der passer til dig og dine behov. Alle vores køkkener er lavet af de dygtigste fagfolk på vores snedkeri i Kibæk. Et Multiform køkken er et køkken, der holder til livet gennem generationer.

Jannie Kjær

Indehaver og indretningsarkitekt
Mobil: 5364 2023
Jk@multiformaalborg.dk

Helle Iversen

Indretningskonsulent
Mobil: 4217 7197
hki@multiformaalborg.dk

Form 1 / Svenstrup J

Form 1 har eksisteret i nu 40 år, hvilket understreger det gode tidsløse design. Her er det klassiske Form 1 køkken skabt med en stor køkkenø i eg. Skabsvæggen er udført i Form 2, hvor fronterne står smukt i sort Fenix med egetræ bag lågerne. Dette ses tydeligt, når pocket-door skabet står åbent.

Multiform snedkerkøkken, nyt køkken og bad i Aalborg og Nordjylland

Du er måske i den første idéfase, hvor du endnu overvejer, om du skal have nyt snedkerkøkken til din bolig? Eller er du kommet længere i dine køkkendrømme og har besluttet dig for, at du skal have et nyt køkken? Vi har årelang erfaring i at rådgive dig i alle faser af din beslutning om dit køkken. Du får rådgivning af dygtige indretningsarkitekter og designere, som både har stor viden og erfaring med at indrette skønne køkkener, badeværelser og garderober.

Jeres ønsker og behov

For os er indretning og rådgivning en passion. I første omgang har du måske brug for at blive afklaret med hensyn til dine køkkendrømme. Hvis du skal investere i et nyt køkken, hvilke behov skal køkkenet så opfylde? Vi tager hele din bolig i betragtning, når vi tager en dialog med dig om dine behov i køkkenet.

Sådan bruger I køkkenet

Sammen med dig sporer vi os ind på en række forhold, som er vigtige at få afdækket med henblik på, at I kan få et nyt køkken, som lever op til jeres køkkendrømme opfyldt. Hvor mange er I i husstanden, som bruger køkkenet? Hvordan vil I gerne bruge jeres køkken i hverdagen, og når I har gæster? Er der fx børn i køkkenet, som gerne vil lave mad? Og skal der være god plads til at bage? Eller til at tilberede vildt? Bruger I mange timer i køkkenet på udsøgt gastronomi, når der kommer gæster?

Køkkenet er boligens vigtigste rum og er ofte samlingspunktet for familiens aktiviteter i hverdagen og hyggelige stunder. Måske skal der både være plads i køkkenet til at lave lektier og æblemost? Og plads til, at gæsterne kan følge madlavningen fra sidelinjen, mens der bliver nydt et godt glas rødvin?

Køkkenet skal passe ind i boligen

Vi taler også om, hvilken stil jeres bolig har. Der skal være en rød tråd i boligindretningen. Et nyt Multiform snedkerkøkken skal understøtte den stil, som din bolig har. Sammen afklarer vi, om dit nye køkken skal have et stramt og minimalistiske udtryk, som ofte passer til en moderne bolig. Eller skal køkkenet passe ind i fx en smuk patriciervilla med høje træpaneler? Det kan også være, at køkkenet skal passe til en stor herskabslejlighed? Eller et smukt sommerhus ved havet?

Udtryk og materialer

Når du går rundt i vores showroom og ser vores mange eksklusive køkkener, så er det også naturligt, at vi taler om dine ønsker til udtryk og materialer. Måske har du allerede en idé om, at dit kommende køkken skal være i sort eg? Eller at du ønsker dig håndlavede træskuffer med en indretning helt efter dine ønsker? Eller en bordplade i marmor eller messing?

I showroomet er der alle muligheder for at se de forskellige materialer, fornemme dem under fingrene og høre om deres egenskaber. Materialer skal ikke alene være smukke. De skal også passe til det liv, I lever hjemme i jeres køkken.

Multiform er dit køkkenfirma i Aalborg og Nordjylland

Når den første afklaringsfase er omme med hensyn til nyt køkken, så bliver vi konkrete sammen med dig. Det gælder både køkkenets design, funktionalitet og materialer. Vi kommer gerne på besøg hjemme hos dig i Nordjylland for at fornemme din bolig og tale det hele igennem med jer. Med indsigt kommer tryghed, og det er vigtigt at være tryg, når du køber et køkken, som er rammen for boligens bedste rum i mange år frem.

Mange tråde skal samles

Når du skal have nyt køkken, så skal tingene gerne klappe. Vi har stor viden og erfaring at bidrage med, så det bliver en god oplevelse at få nyt køkken. Det er vigtigt at have overblik og en plan for de samlede aktiviteter, der ofte følger med at få nyt køkken. De rigtige håndværkere skal bestilles og være klar på det rigtige tidspunkt, så rammerne er i orden, når dit nye Multiform køkken skal monteres.

Sammen afklarer vi, om der fx skal laves om på rummet, før køkkenet kan monteres. Det kan være, at der skal renoveres et gulv eller der er en væg, der skal flyttes? Er installationerne allerede monteret der, hvor de skal bruges? Det er typisk vand, el og internet.

Vi har prøvet det hele mange gange før, og det gør en verden til forskel for dig. Det fortæller vores kunder os gang på gang.