Multiform skal levere det prisbelønnede køkken Form 45 i sortoxideret stål til det eksklusive byggeri Tuborg Strandeng i Hellerup.

Når boligerne i Tuborg Strandeng står færdige i januar 2022, vil flere af de eksklusive lejligheder være udstyret med køkkenet Form 45 i sortoxideret stål. Det er resultatet af, at den danske køkkenvirksomhed Multiform er blevet udvalgt som en af leverandørerne til det spektakulære boligprojekt med fem kysthuse ved indsejlingen til Tuborg Havn.

Multiforms prisbelønnede køkken i sortoxideret stål udvalgt til Tuborg Strandeng i Hellerup

Nordisk og industriel stil med reference til områdets historie

Kysthusene med de 167 lejligheder er tegnet af de internationalt anerkendte arkitekter Lundgaard & Tranberg Arkitekter, som har skabt fem skulpturelle ejendomme, der bogstavelig talt er placeret på kanten af kysten. Sammen med entreprenøren NCC har Lundberg & Tranberg kreeret fire forskellige designlinjer, der harmonerer med arkitekturen. Det er Classic House, Nordic House, Beach House og endelig Studio House, som skal indeholde Multiforms Form 45 køkken i sortoxideret stål.

Stilen i Studio Houses designlinje udspringer af boligens bynære beliggenhed og områdets tidligere funktion som industrikvarter. Materialerne er rå og moderne og skaber på samme tid et urbant udtryk og en hjemlig følelse.

Her er Form 45’s stramme, klassiske design med rene linjer i sortoxideret stål helt perfekt. Det er et minimalistisk køkken i en nordisk rå og industriel stil, hvor stort set alt er i sort. Lige fra egetræskorpusset, egetræsskufferne og indretningen til vasken og bordpladen i det unikke glødestål. Det er enkelt og effektfuldt på samme tid og skaber en relation til dengang, Tuborg Havn blev brugt som industrihavn.

”Det sortoxiderede stål står meget fint i svejsningerne, og det er utroligt lækkert lavet. Her er virkelig kælet for detaljerne, og der ligger nøje udført håndværk bag arbejdet,” siger Lene Halse Hornemann, indehaver af Multiform København, der skal levere køkkenet.

Multiform skal levere prisbelønnet køkken til det eksklusive byggeri Tuborg Strandeng i Hellerup

Prisbelønnet design

I samarbejde med Multiform stod Lene Halse Hornemann bag det designet af Form 45 i sortoxideret stål, som i 2018 vandt den prestigefyldte europæiske designpris, Archiproducts Design Awards, og hun glæder sig til samarbejdet omkring Tuborg Strandeng.

”Det er en stor fornøjelse at arbejde sammen med en så professionel tegnestue, som har lavet et byggeri, der er uhyre imponerende. Det er en stor ære, at vi får lov til at levere til den smukke og elegante arkitektur, hvor vores prisbelønnede køkken vil stå fantastisk til valget af de øvrige materialer i byggeriet,” fortæller Lene Halse Hornemann.

Multiform opfører køkkenerne i Studio House i samarbejde med armaturvirksomheden Dornbracht og deres nye designlinje, Dark Platinum Mat, som har en smuk metaloverflade, samt med hvidevareproducenten Gaggenau og deres helt nye designserie. Form 45 køkkenet i sortoxideret stål kan opleves i showroomet hos Multiform København på Grønningen 1.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Lene Halse Hornemann, indehaver af Multiform København på tlf.: 24 48 03 93 eller mail: lh.cph@multiform.dk.

3D: Cadwalk