Lidt uden for Skørping i Nordjylland ligger en mindre landsby omgivet af marker og gamle gårde, der i 1970’erne fik selskab af et parcelhuskvarter. De fleste af parcelhusene ligner her 40-50 år senere sig selv, men ét af dem har ændret udtryk. Til ukendelighed.

Det er Morten Nielsens hus, som han købte for fem år siden. Huset tilhørte tidligere hans mormor og morfar. Egentlig havde Morten en anden grund i byen, som han ville bygge et nyt hus på, men en dag fik han den tanke, at han skulle købe bedsteforældrenes parcelhus og modernisere det. ”På den måde fik jeg noget sjæl med ind i min bolig, hvilket jeg frygtede ikke ville ske ved at bygge et helt nyt”, forklarer Morten Nielsen. Derudover syntes han også, at det var en sjov udfordring at arbejde med at gøre et tidstypisk parcelhus til en moderne bolig.

To arkitektoplæg

Første skridt var at rive en udestue i glas ned og alt indvendigt. Arbejde som Morten og familien selv stod for ved hjælp af lejede maskiner. “Det var virkelig hårdt arbejde. Også fordi vi gravede en halv meter ned i jorden under huset for at gøre plads til gulvvarme”, fortæller han. Da første etape var færdig, stod der blot tre ydermure tilbage. “Og så vil nogen måske sige, at jeg da vist fik gravet og ryddet sjælen fra det gamle hus væk, men den er her endnu, for huset ligger stadig placeret samme sted på grunden. Det gør, at mit soveværelse fx ligger samme sted som mine bedsteforældres soveværelse”, siger Morten.

Efter rydningen fik Morten to forskellige arkitekter til at komme med oplæg til, hvad der så skulle ske. Og det kom der to vidt forskellige bud ud af.

“Jeg valgte den arkitekt, som var mest nytænkende og havde vendt planløsningen allermest på hovedet i forhold til den oprindelige planløsning. Det betød blandt andet, at det nye køkken fra Multiform Aalborg kom til at ligge midt i et stort køkken-alrum, og at tilbygningen blev beklædt med træ for at skille sig ud i forhold til resten af huset i mursten”, siger Morten.

Morten Nielsens køkken er designet af Jannie Kjær, Multiform Aalborg
Ingen masterplan

Udover en overordnet skitsetegning på et A4-papir med rumplanen og angivelse af køkkenets placering, havde hverken Morten eller håndværkerne andre tegninger af bygge ud fra.

“Det var helt bevidst, for jeg tænkte, at det kunne være spændende undervejs at beslutte mig for, hvilke løsninger, der skulle laves i de forskellige rum, og på den led have totalt frie hænder at arbejde ud fra. Set i bakspejlet var den beslutning absolut ikke med til at gøre projektet lettere for mig selv”, siger Morten. Det viste sig nemlig hurtigt, at det mere kostede ekstra tid og penge ikke at have gennemtænkt alle detaljer på forhånd fremfor frihed. Håndværkerne var nødt til at spørge Morten om alt, da de ikke havde nogle tegninger at arbejde ud fra. ”Det betød, at jeg var nødt til at være på byggepladsen konstant. Hvis ikke jeg selv havde kunne tilrettelægge min arbejdstid som selvstændig, så ved jeg slet ikke, hvordan det havde skulle kunne lade sig gøre”, fortæller Morten.

“I dag er jeg en stor byggeerfaring rigere og ville gribe en ny ombygning anderledes an, men nogle gange skal du jo lære af dine fejl. Lad mig bare sige, at jeg har lært en del”, siger Morten med et grin. For jo, han kan trods ekstra udgifter stadig smile, for resultatet er intet mindre end hans drømmehus, som han ikke har tænkt sig at sælge. I landsbyen bor hans forældre, hans søster og hans venner. Et uundværligt netværk, som Morten altid har vidst, at han godt ville blive tæt på.

Morten Nielsens køkken er holdt i maskuline farver og er designet af Jannie Kjær, Multiform Aalborg
Der er nærmest spa-stemning i badeværelset, der er designet af Jannie Kjær, Multiform Aalborg
“Jeg tænkte, at det virkelig var en sjov opgave ikke blot at ændre på udseendet, men også at bibringe huset mere nutidig komfort.”

Morten Nielsen,
Ejer

Et tæt køkken samarbejde med Multiform Aalborg

På trods af sin unge alder havde Morten store drømme og vidste godt, hvad han gerne ville have. Alligevel var han ikke sikker på, om det var muligt at få et Multiform køkken i sit nye hus. Men i et tæt samarbejde med Jannie Kjær, Multiform Aalborg fik Morten lige præcis det køkken, han drømte om. “Vi havde et utrolig godt samarbejde, og det handler netop om, at man skal arbejde sammen med kunden, så de får det, de drømmer om, og det ikke er sælgerens drømme, der står i huset, når man er færdig,” siger Jannie Kjær. Sammen med Morten designede hun et køkken med Multiforms designklassiker, Form 1, i røget eg og sorte højskabe med en ultramat Fenix overflade, der ikke så let tager imod fedtede fingre. Lampen i bruneret messing over køkkenøen er fra Anour.

En af de største tidsrøvere under byggeriet var Mortens iver efter at undersøge hele markedet for produkter, hver gang han skulle tage stilling til fx hvilket armatur i køkkenet, han skulle investere i. “Jeg blev fuldkommen grebet af ikke at ville vælge tilfældigt. Det betød, at jeg brugte timevis hver aften på at surfe firmahjemmesider igennem og læse kataloger og produktbeskrivelser i en uendelighed. Det gik nørderi i det. Til gengæld ved jeg nu alt om, hvilke vandhaner der er på markedet, og hvilke der er bedst”, siger Morten, der valgte et armatur fra Dornbracht fra Multiform Aalborg til sit eget køkken.

Skal vi også hjælpe dig med at opfylde din køkkendrøm? Så book et møde med os i dag.