I Danmark har vi en unik designtradition med arkitekttegnede møbler, der er smukke, funktionelle og har en holdbarhed, der varer i flere generationer. Mestre som Arne Jacobsen, Hans Jørgen Wegner og Poul Kjærholm skabte tidløse møber, som 60-70 år senere stadig er en fast del af den danske boligindretning.

Da Multiforms grundlægger Carsten Michelsen i 1982 designede køkkenet Form 1, tog han tråden op fra disse traditioner og skabte et snedkerkøkken, der i dag betragtes som en designklassiker med sit enkle, tidløse udtryk samt gedigne og kompromisløse håndværk.

På værkstedet bygger erfarne møbelhåndværkere hvert køkken fra bunden på ægte snedker-manér. ”Det er stadig de håndværksmæssige traditioner, vi bygger alle vores designlinjer ud fra, og vi går ikke på kompromis med noget som helst. Igennem årene har vi tilføjet flere overflader og tilpasset sortimentet til at favne det funktionelle, men selve designet er fuldstændig det samme.”

“Vi tror på kompromisløs kvalitet og et køkken, der holder i generationer i en verden af forbrug.”

Anita Barner Ibsen,
Marketingchef hos Multiform

“Et Form 1 køkken er håndlavet efter traditionelle principper i massivt træ og med massive korpuskanter, hvilket understreger den danske snedkertradition,” fortæller marketingchef Anita Barner Ibsen og tilføjer: ”Når vi fremstiller en Form 1 designklassiker skaber vi det smukke, ensartede udtryk ved at lægge den allerfineste finérkvalitet uden på det massive træ. En detalje, der stiller ultimative krav til håndværket og den nøje udvalgte, kvartskårne finer.”

Form 1 køkkenet bliver, i lighed med alle køkkener fra Multiform, designet og produceret i Danmark på virksomhedens snedkeri i Kibæk.

Erfarne møbelhåndværkere skaber hvert eneste køkken fra bunden på ægte snedker-manér: Alt træ og finer håndsorteres, alle skuffer håndlaves, og der anvendes dyvler, tapper og svalehalezinkninger, så de tidløse designklassikere understøttes af eksklusivt håndværk, der kan holde hele livet.

Form 1 i farven muldvarp. En designklassiker i moderne fortolkning

Farver fylder mere og mere i vores boligindretning og har også gjort sit indtog i køkkenet. Hos Multiform kan man få et snedkerkøkken, som forener tidløst design med et sofistikeret farvevalg. For eksempel fås klassikeren Form 1 i mange forskellige udgaver med farvet bejdse – blandt andet i tonerne brun, grøn og blå – der fremhæver de elegante detaljer og egetræets smukke strukturer og aftegninger. Bejdsen skaber et udtryk, der på én og samme tid er personligt, moderne og klassisk. På den måde kan man få køkkenet til at spille perfekt sammen med boligens øvrige arkitektur og indretning.

Alle Multiforms køkkenskuffer håndlaves efter klassiske snedkerprincipper på værkstedet.

Få den fulde oplevelse

Book et møde i nærmeste Multiform-butik og få inspiration fra en af vores arkitekter, indretningsarkitekter og designere.