Det startede med eksklusive tørklæder i en blanding af cashmere og silke og har siden udviklet sig til et eksklusivt tøjbrand med fokus på premium-materialer, klassisk håndværk og klassisk designtradition, der ved hjælp af få, men effektive virkemidler skiller sig ud fra andre.

Derfor er det heller ikke så overraskende, at den naturlige og eksklusive stil går igen i den klassiske hvide villa fra 1921 på Bekkelaget i Oslo. I det nye køkken har Maria Skappel og Andreas Holzweiler skabt et tidløst og naturligt fristed for hele familien, der også tæller Sophia på 10 år, Lieben på syv og Winter på to. Andreas’ søn fra tidligere, Hugo på 14 år, er en ekstra bonus i familien hver tredje weekend.

De lange hørgardiner skaber en let og luftig stemning i Maria Skappel Holzweilers køkken
Køkken i naturlige, varme farver hjemme hos designer Maria Skappel Holzweiler

Køkkenet er det vigtigste rum i huset for familien Skappel Holzweiler. De elsker at lave mad, at bage og være sammen i køkkenet. Det er her samles familien i weekenden og hygger sig med sen morgenmad og hyggelige frokoster og middage med familie og venner.

Derfor undersøgte de forskellige muligheder grundigt for at finde den perfekte løsning, da husets tidligere køkken i traditionel almuestil skulle udskiftes. Det nye køkken skulle være tidløst og skandinavisk med varme, naturlige toner, for det er vigtigt for Maria, at hjemmet er en rolig base, indrettet med naturlige og taktile materialer som træ, hør og læder og neutrale farver i hvidt og gråt.

Designer Maria Skappel Holzweiler i sit Multiform køkken designet af Multiform Oslo
“Vi elsker å lage mat og bruker veldig mye tid på kjøkkenet.”

Maria Skappel Holzweiler,
Designer

På en tur med lille Winter i barnevognen for to år siden faldt Maria Skappel Holzweiler fuldstændigt for et køkken i planskåret natur-eg hos Multiform på Bygdøy Alle i Oslo og fik med hjælp fra indretningsarkitekt Sigrid Aalstad tegnet en køkkenløsning, der opfyldte alle familiens behov.

Væggen mellem stue og køkken blev revet ned, så der blev skabt et stort åbent køkken-alrum med masser af dagslys og aftensol og plads til en stor køkkenø. Køkkenøen og højskabsvæggen har fronter i planskåret egetræ, der har et naturligt og varmt udtryk. Som en kølig kontrast til de varme toner i egetræet har Maria valgt sorte sokler og en bordplade i stål. Emfanget er integreret i bordpladen, så den skulpturelle Mobil loftslampe, designet af Monika Mulder fra Pholc, får den smukkeste virkning. Armaturet er fra Quooker, og vinskabet, som specielt Andreas insisterede på at få plads til i køkkenet, er fra Gaggenau.

Højskabsvæggen rummer den kaffestation, som Maria ønskede sig, masser af opbevaringsplads og både ovn og kombidampovn fra Gaggenau. Kaffestationen er indrettet i et pocketdoor-skab, som – når det er lukket – skaber en helt rolig flade i køkkenet, så det fremstår som et møbel.

Samlingspunkt i huset

Bænken ved vinduet er samlingspunktet i det 270 kvadratmeter store hus. Her spiser børnene morgenmad og laver lektier, mens Maria og Andreas laver mad. Og her sætter Maria sig med en kop kaffe, laver skitser og nye designs til kommende Holzweiler kollektioner. Multiform Oslo specialdesignede bænken og det løse bordmodul, der kan flyttes frem og tilbage efter behov, og efterfølgende blev det produceret på snedkeriet i Vestjylland sammen med køkkenet, så der er en gennemgående rød tråd i designet.

Bænken ved vinduet er samlingsstedet i familien Holzweilers nye Multiform køkken

Det har været vigtigt for Maria at vælge løsninger og materialer, som kan leve på tværs af generationer. ”Vi har bevisst valgt materialer som er varme i uttrykket og som vi tror vil vare lenge. Det som er gøy med tre er at det kan behandles. Man kan pusse det, male det og neste generasjon kan finne frem til treverket igjen hvis de vil”, forklarer Maria.

Køkkenet og stuen bindes sammen af et eksklusivt sildebensgulv i røget eg, der harmonerer smukt med husets oprindelige arkitektur.

Om Holzweiler

Maria Skappel Holzweiler er uddannet designer på Kunsthøyskolen i Oslo og er ansat som kreativ direktør og designchef i familiefirmaet, som hun startede med sin mand, Andreas Holzweiler og hans søster Susanne Holzweiler i 2013.

”Jeg har lenge vært tydelig på at vi ikke bare er et fashion brand som lager klær, vi ønsker å være et livsstilsbrand hvor mote, interiør og kunst blandes. I dag kan man ikke bare bygge et klesmerke og selge masse varer, man må få til noe som skaper engasjement, siger Andreas om den vision, der driver parret og tydeligt afspejler sig i deres bolig i Oslo.

Tekst. Linn Carin Dirdal, Bo Bedre, Thea Roll Rakeng, Min Mote og Multiform. Styling Silje Aune Eriksen. Foto Anne Bråtveit. Boligen har været vist i BO BEDRE Norge i april 2020.