Om Multiform

Enhver bevægelse i Multiform handler om at skabe produkter, der er en berigelse af ethvert hjem her og nu – og på sigt. Vi opererer fra et bundsolidt fundament som en del af koncernen Ballingslöv International. Alle vores tidløse løsninger udvikles og realiseres i Danmark af materialer af højeste kvalitet med mindst muligt aftryk på klima og miljø. Det har vi gjort, siden vi blev etableret i 1982, og det har vi tænkt os at fortsætte med i mange år endnu.

Leverum og rum til at leve

I Multiform har vi klare holdninger til mange ting. Ikke mindst til kvalitet, rådgivning og tidløst design. Holdningerne har rødder i vores kærlighed til det unikke håndværk. Et kvalitetskøkken fremstilles på ægte snedker-manér og skaber rumoplevelser ud over det sædvanlige. Vi tror på, at livet leves bedst i perfekte rammer, hvor selv den mindste detalje passer ind i det større hele — for den enkelte. Vi leverer personlig hverdagsarkitektur.

 

“Vi glæder os over vores efterhånden lange historie, men vi glæder os også over, at vores køkkener hver dag bekræfter os i, at de holder i både funktion og design. Vores kvalitet betaler sig – både i dag og på sigt. ”

Allan Meyer, CEO

Kompromisløs kvalitet

Prisbelønnet, håndlavet kvalitetskøkken i tidløst design, udsøgte materialer og med gennemtænkte detaljer. Klassisk tidløshed går aldrig af mode, og den kompromisløse kvalitet holder på tværs af generationer.

Faglig og passioneret rådgivning

Hos Multiform bliver du rådgivet af passionerede og faguddannede arkitekter, indretningsarkitekter og designere, som hjælper dig med at skabe smukke og funktionelle leverum, som er i harmoni med arkitekturen i dit hjem, og hvor æstetik og praktik er i perfekt balance.

Unikt og skræddersyet

Hvert eneste Multiform køkken er unikt og skræddersyet til dig – et håndlavet kvalitetskøkken i præcis den bredde, højde og dybde, der passer til din bolig og dine behov. Skal vi bygge skabene 72,8 cm for at skabe perfekt symmetri, så gør vi det.

Smukt indvendigt og udvendigt

Et Multiform køkken er lige så smukt indvendigt som udvendigt, fordi du har mulighed for at designe skabene med hvid eller grå melamin, indvendig finer, laminat eller farvebejdse i enhver nuance.

Bæredygtighed

Hos Multiform er bæredygtighed en del af vores DNA. Vores køkkener er kendetegnet ved tidløst design, nøje udvalgte materialer og en kompromisløs udførelse, som har rod i stolte snedkertraditioner. Multiform er køkkenklassikeren, der holder i mange årtier – akkurat som de bedste møbelklassikere.

Lang levetid minimerer forbruget af naturens ressourcer. Det samme gør vores daglige indsats for bæredygtige løsninger. Det gælder alt fra certificering af træ til forbrug af energi og affaldssortering.