Bliv forhandler

Bliv forhandler af Multiform snedkerkøkkener

Multiform er et stærkt brand på det danske marked for snedkerkøkkener, og her er chancen for dig, der kender branchen og har en passion for snedkerkøkkener, for at blive selvstændig forhandler af Multiform.

Som indehaver bliver du en del af fællesskabet med arkitekter, designere og indretningsarkitekter fra Multiform butikker i hele Norden og skaber individuelle snedkerkøkkener til kunderne i tæt samarbejde med vores dygtige håndværkere på snedkeriet i Kibæk. Fra Multiform teamet får du en grundig oplæring i Multiforms unikke produkt og produktionsmetoder og solid hjælp med fx business planer, budgetter og drift for at sikre, at du bliver en succes.

Hvorfor vælge Multiform

Et stærkt brand

Multiform er et stærkt brand indenfor snedkerkøkkener i Danmark og internationalt. Multiform har i både 2017 og 2018 modtaget den prestigefulde internationale designpris, Archiproducts Design Award for et enestående design. Senest er et af vores projekter udvalgt af Archilovers som et af de bedste i 2019 – blandt mere end 50.000 internationale projekter. Projektet er udvalgt for sin enestående æstestik, kreativitet og funktionalitet.

Prisbelønnet, kompromisløs kvalitet

Multiform er prisbelønnede, håndlavede snedkerkøkkener i tidløst design, udsøgte materialer og med gennemtænkte detaljer. Klassisk tidløshed går aldrig af mode, og den kompromisløse kvalitet holder på tværs af generationer. Med en stor bredde og dybde i sortimentet kan du designe køkkener til kunderne fra mellemprisniveau til det mest eksklusive.

Faglig og passioneret sparring

Hos Multiform bliver du en del af et team af passionerede og faguddannede arkitekter, indretningsarkitekter og designere, som skaber køkkener med en arkitektonisk kvalitet, der resonerer med resten af huset, perioden, livet i huset og de funktionelle behov. Det giver alle muligheder for en faglig og passioneret sparring med kolleger.

Bliv forhandler af Multiform

Vi søger forhandlere i Roskilde, Malmø og Aarhus til at fortsætte den gode tendens med snedkerkøkkener til skandinaviske hjem.

Bliv forhandler af Multiform snedkerkøkkener i Roskilde

Bliv forhandler af snedkerkøkkener i Roskilde

Roskilde har en høj koncentration af husstande med en høj indkomst og er en by med en meget positiv udvikling målt på både befolkningstilvækst og antallet af nye huse.

Dorthe Dietz har forhandlet Multiform i 27 år fra butikken, der ligger godt placeret på en af byens indfaldsveje og har en synlig og nyrenoveret facade. Butikken har en god og sund økonomi, og Dorthe er nu klar til at give stafetten videre til en ny indehaver.

Bliv forhandler af Multiform snedkerkøkkener i Malmø

Bliv forhandler af snedkerkøkkener i Malmø

Drømmer du om at stå ved roret som ejer af en eksklusiv Multiform køkken- og livsstilbutik i Malmø – lige ned til marinaen? Skal det være dig, der sælger prisvindende og håndbyggede luksuskøkkener til de mange high-end boliger i hele Skåne?

Så er Multiform klar med en ’plug and play’ løsning. Den allerbedste besætning er på plads. De to erfarne og dygtige interiørdesignere Anna Albinsson-Kaplan og Eva-Lotte Rönndahl hjælper i dag kunderne med at udleve deres køkkendrømme. Og showroomet på Dockplatsen 8 er nyindrettet og eksklusivt.

Bliv forhandler af Multiform snedkerkøkkener i Aarhus

Bliv forhandler af snedkerkøkkener i Aarhus

I mange år havde den gamle købmand sin butik på hjørnet af Hans Broges Gade i Aarhus. Hjørnebutikken er nu gennemrenoveret, og de gamle detaljer som stuklofterne og den rå murstensvæg giver en charmerende stemning i Multiform butikken, som nu har til huse på Hans Broges Gade 20 i Aarhus.

Du har mulighed for at overtage forhandlingen af Multiform i Aarhus på den attraktive beliggenhed. Butikken er på 104 m2 med mulighed for yderligere 87 m2 og ligger på en hjørneplacering i et attraktivt område i Aarhus C med gode parkeringsforhold. Kontakt salgsdirektør Michael Mendgaard-Holm for yderligere information.

Giv kunden hele oplevelsen

Kontakt salgsdirektør Michael Mendgaard-Holm på mmh@multiform.dk eller på tlf. 29 63 43 44, hvis du er interesseret i yderligere dialog om mulighederne for at blive Multiform forhandler.

SE HVOR DE ØVRIGE MULTIFORM BUTIKKER ER PLACERET