Da Mette og Atle første gang kom ind til Multiform Bergen, opdagede Britt Helen Melbye Gonzalez hurtigt, at parret var meget bevidste om indretning og vidste præcis, hvad de kunne lide, og hvad de ikke kunne lide. Parret var ved at sælge deres nuværende bolig og skulle i gang med at totalrenovere en penthouse lejlighed i to etager i præcis den boheme stil, som de begge holder så meget af. 

– Opgaven blev derfor i stor stil at visualisere deres egne tanker og ideer. Rydde lidt op i alle ideerne og få det hele til at fungere indenfor de rammer, som var givet. Det var en spændende opgave, og det er fantastisk at komme hjem til kunden og se, at deres lejlighed på Haugeveien i Nordnes i Bergen er blevet helt unik og lige præcis Mette og Atle. De tør kombinere farver og teksturer med kunst købt på deres rejser, og det giver lejligheden sit helt eget og meget personlige udtryk, siger Britt Helen, Multiform Bergen. Kom med indenfor til Bohemian living i Bergen.

Hvad var vigtigt for dig, da du skulle vælge nyt køkken?

– Kvalitet og design og god kemi med designeren var vigtige elementer, da vi skulle vælge nyt køkken. Vi ønskede os et køkken, der designmæssigt fremstår som et møbel på lige fod med resten af interiøret, fordi køkkenet er et centralt rum, der ligger i åben forbindelse med spisestuen og stuen, fortæller Mette og Atle.

Hvad kendetegner et godt køkken?

– Igen vil vi svare kvalitet og design. Man kan se, at der er arbejdet meget med design og linjer i Multiforms køkkener, og at der er brugt meget tid på værkstedet på at bygge skabene, på valg af materialer og finish. Også detaljerne i skufferne, der har kvalitet som en møbelskuffe og ikke en klassisk køkkenskuffe, siger Atle.

Form 6 kjøkken i sort eik designet av Britt Helen Melbye Gonzalez, Multiform Bergen
Hvorfor valgte I et køkken fra Multiform?

– Vi var forbi flere af Multiforms konkurrenter, men blev ikke overbevist om, at det stilmæssigt var det rigtige match til vores hjem. Vi har haft et super samarbejde med Britt og fik skitser og fotorealistiske billeder undervejs i processen. Det  var vigtigt for os at kunne sparre med en dygtig designer og samtidig kunne få en visuel fornemmelse af ideerne, efterhånden som de tog form.

Visualiseringen af ideer og design og selve udtrykket var afgørende for valget af et køkken fra Multiform. Køkkenet skulle både være praktisk og samtidig være en naturlig del af resten af interiøret. Vi ønskede os et køkken, som tåler hverdagen, men som samtidig ser lige smukt ud efter mange års brug, fortæller Mette.

Håndlaget snekkerkjøkken i svart eik designet af Britt Helen Melbye Gonzalez, Multiform Bergen
Hvordan vil du beskrive processen fra idé til færdigt resultat?

– Vi havde mange gode møder med Britt hos Multiform Bergen, og hun gav sig tid til, at ideerne kunne modnes undervejs i processen. Vi havde behov for tid til at kunne finde den rigtige løsning – i en fase, hvor alt endnu ikke var lagt i helt faste rammer i forhold til ombygningen. Derfor havde vi behov for at se på forskellige muligheder og hele projektet blev lidt til undervejs. Vi brainstormede og arbejdede sammen om at få tanker og ideer til at harmonere med det, som var praktisk muligt, siger Atle. – Vi fik en en fantastisk god service, Britt lyttede til vores tanker og ideer, og så fik vi et smukt køkken i en uovertruffen kvalitet.

Hvordan blev det nye køkken?

– Superflot! Vi er utrolig glade for det endelige resultat. Det er blevet et køkken, som er designet præcis til os – til hvordan vi fungerer som familie, og til hvad vi kan lide af design, tekstur, form og farve. Det er blevet helt unikt og helt os, slutter Mette og Atle.

Mette og Atle har købt meget af interiøret hos “Hjem kjære Hjem. Se mere på www.hkhas.no

Fotograf Erin Helland, www.luminate.no