Case / Form 45 / Reykjavik

Hvor man normalt introducerer træ for at skabe varme i et miljø, der domineres af hårde materialer som fx stål, går man omvendt til værks i dette køkken. Her tilfører det sortoxiderede stål varme og stoflighed til planskåret europæisk eg, der i denne kontekst fremstår kølig.

Stålet skaber kontraster, der trækker det nordiske udtryk i mere international retning. Den fornemmelse underbygges af højskabsvæggen, der med en spændende tredeling skaber individuelle nicher med forskellige funktioner.

Vores overflader i sortoxideret stål er af særdeles høj kvalitet og har en enestående finish, der changerer elegant. Det karakterfulde stål har et kosmisk udtryk med sin unikke overflade­behandling, minu­tiøst ombukkede kanter og special­svejste hjørner.

Vi kan tilpasse, opbygge, beklæde og indrette alle vores skabe med et ualmindeligt omfattende udvalg af smukke træsorter, farver, metaller og specialoverflader med ekstra slidstyrke og mat glans. Dermed kan vi personliggøre designet i henhold til selv de mest kræsne ønsker og funktioner.

Specifikationer

Materialer /

Materiale/farve: Sort Egefiner / Bordplade: Bornholmsk granit / Vask: Negro, Silgranit antracit / Greb: Vola / Armatur: Quooker Premium i børstet stål / Emfang: Thermex (defineret af bygherre) / Ovn: Gaggenau / Køleskab: Siemens / Kogeplade: Gaggenau / Vinkøleskab:
Miele / Opvaskemaskine: Miele

Design /

Carsten Michelsen, 1997

“Et køkken handler ikke kun om praktik og funktionalitet. Det handler også om daglig nydelse.”

Carsten Michelsen, Designer